Ansvarlighed

Det bliver aldrig CO2 neutralt at producere tøj, og det er vigtigt for os at være transparente. Her fortæller vi både, hvad vi gør og hvad vi kan gøre bedre for en grønnere verden.

For vi kan blive bedre – det kan alle.

    Omtanke

    Det skal ikke være kedeligt at handle med omtanke, og vi vil ikke tale dig fra at købe en farverig printet kjole.

    Vi ønsker, at vores design skal være et supplement til de andre ting i din garderobe.

    Hos LINEA G køber tøj du med tanke på en langsigtet værdi. Tøj du kan sætte sammen med hurtige trends.

    Lidt har også ret

    En grøn omstilling kan starte i det små. Genbrug dit printerpapir, køb brugt elektronik, brug genanvendelig emballage eller vælg fragt med lastbil fremfor fly.

    Det er for eksempel nogle af de små ting, som vi tænker over i vores hverdag hos LINEA G.

    Ansvarlig produktion

    Hele problemet ved produktionen af tøj er mængderne. Der findes simpelthen alt  for meget tøj, der aldrig får et liv.

    Jo større mængder du producerer, jo billigere bliver det. Problemet er bare, at det er vores planet, der betaler prisen for den overflod.

    Alt LINEA G bliver produceret på en systue i Litauen, som helt ekstraordinært har accepteret små ordre. Det har været en lang rejse for os at finde de helt rette, hvor kvantitet og kvalitet går hånd i hånd. 

    Lokal produktion

    Som noget helt særligt bliver vores strik lavet i Ikast.

    Den stolte jyske striktradition lever stadig på små fabrikker. Vi er så heldige at have et fantastisk samarbejde med erfarne og meget dygtige leverandører til vores strik. Det er en fortælling i sig selv, alt den viden og erfaring der kan berettes om på de fabrikker.

    Vores leverandører er grunden til, at vi med stolthed sender vores design afsted med forsikring om høj kvalitet og holdbar.

    Skulle det vise sig at et produkt ikke lever op til vores høje standard – for det kan ske når det er lavet af mennesker – så sørger vi altid for at finde en god løsning. Glade og tilfredse kunder vægtes højt hos os.

    Dette arbejder vi hen imod:

    #1: At mindske forbrug af plastik.
    Alle vores produkter kommer hjem i polybags, og der er udelukkende et praktisk, logistik valg. Det gør det simpelthen lettere for os at holde overblikket over vores lager, når vores produkter er pakket ind og er beskyttet.

    #2: At bruge flere certificerede materialer.
    Det vigtigste for os er at lave tøj i materialer, der er holdbare. Det er selvfølgelig et stort plus, hvis de også har de rette certificeringer.

    Men det betyder mere for os at producere mindre og bedre end at overproducere 10.000 T-shirts i økologisk bomuld og smide halvdelen ud.